Støtte- og kontaktperson

Støtte- og kontaktperson

SKP står for Støtte- og kontaktperson og tilbudet er forankret i Lov om social service §99.

Målgruppen for SKP er de mest isolerede, psykisk og socialt udsatte, herunder alkohol-/stofmisbrugere og hjemløse. Graden af isolation er afgørende for, om vedkommende hører ind under målgruppen for SKP-ordningen. Eksempler på isolation er, at en bruger ikke er i stand til at benytte hjælpesystemer, at brugeren har en adfærd, der gør, at vedkommende bliver isoleret fra omverdenen eller at der er fysiske såvel som psykiske problemer i forbindelse med misbrug.